Koldby Kro ligger den Dag i Dag omtrent som for Aaringer siden med de samme Bygninger. Selve Hovedbygningen er, saavidt det kan oplyses, bygget 1854. Kroen er forlængst nedlagt; men der er en egen Duft af Fortid over den gamle Kro. Først den store rummelige Gaard, som delvis er opført af store Kampesten, den storeVandpost ude i Gaarden, hvor Posthestene blev vandet, og den mægtige Gaardklokke, der hænger højt oppe paa Stuebygningens Facade, den kunde med mægtig Røst kalde Folkene til Spisning eller faa Staldkarlen hentet, naar en Gæst
skulde have spændt for. Og saa den store Have med mægtige Løvtræer, som der vel ikke uden for Thisted Plantage findes Mage til i Thy.
Ikke mindre interessant er et Besøg i de store gamle Stuer med hvidskurede Gulve. Væggene er endnu prydet med Mængder af gammelt Husgeraad, mest Kobbertøj fra hin stolte Fortid, og oppe i den mægtige Storstue staar der bl.a. en Kobbergaasestegeovn, lige beregnet paa, at komme en Gaas i, en Themaskine og store Kobbergryder. Det er, som om man befandt sig i en af de gamle Romaner om Kroer i forrige Aarhundredes Midte. Og Koldby Kro var da ogsaa en kongelig priviligeret Kro, der blev drevet efter de smukkeste Principper. Ingen fik Lov til at drikke sig fulde der. Havde en Gæst faaet en Genstand og forlangte en til, kunde gamle Nyboe godt sige: (Det har du ikke godt af, nu maa du hellere gaa hjem).
En nulevende gammel Haandværker fortæller, at han som ung Svend arbejdede der, og han og hans Kammerater vilde købe hver en Øl i Skænkestuen. Pigen var kommet ind med Bajerne; men saa saa Nyboe det og sagde: (Hvad skal det betyde ‑ faar I ikke, hvad I kan spise og drikke her ‑ ud med Bajerne, I kan faa alt det alm. Øl, I vil have, hos vor Mor og ellers kan I benytte Vandposten.
Unge Mennesker kunde aldrig faa Spiritus der. Nyboe var nok Forretningsmand, men samvittighedsfuld og nobel Drift af sit Erhverv kom dog langt i første Række. Det samme gjorde sig gældende i hans Drift af Postruten, og han forlangte reelt Arbejde af sine Folk. En dygtig Karl kunde han have i mange Aar, ellers blev de ikke gamle i Gaarde der.
Kilde; En duft mellem hav og fjord udgivet af Yde Sørensens Forlag, Koldby Thy